Hvorfor er vi blevet så sarte?

En ammende mor er åbenbart efterhånden noget af det mest provokerende, man kan støde på i det offentlige rum. Ammende kvinder er gang på gang blevet kigget skævt til, overfuset og sågar forbudt adgang til caféer. Og jeg må være ærlig at sige, at jeg ikke fatter det?

Hvorfor er amning pludselig blevet så stødende? De fleste ammende kvinder jeg ser, gør det endda diskret. Det er jo ikke ligefrem fordi, de hopper op på barskranken og sætter et stort brystshow i gang. Forargelsen over amning er særligt uforståelig, når man på de selvsamme steder, hvor amning åbenbart er et problem, ser andre kvinde i ultra korte nederdele, nedringet til navlen. Her er mængden af bar hud meget større, men den form for blottelse er åbenbart pludselig ikke et problem? Forstå mig ret, kvinder der går udfordrende klædt skal naturligvis have lov til det. Men dobbeltmoralen springer mig virkelig i øjnene.

Til kamp for amning i USA

Det er ikke kun i Danmark, at amning er blevet et ”issue”. Også i USA kæmper seje mødre for deres ret til at amme deres børn uden for hjemmet. Prøv bare at se denne unge kvinde, som ikke gider finde sig i flere bebrejdende blikke, når hun ammer i det offentlige rum. Heldigvis har hun fået kæmpe opbakning på de sociale medier. Lovmæssigt har kvinderne også opbakning, både i Danmark og USA: Amning i det offentlige rum er nemlig fuldt lovligt. Det er med andre ord, vores opfattelse af amning som har ændret sig.

Jeg har funderet lidt over, hvor denne holdningsændring kommer fra? Da jeg fik mine tre børn, oplevede jeg aldrig, at jeg følte mig forkert, når jeg ammede dem uden for hjemmet, men der er bestemt sket et skred siden. Er det den nypuritanisme, som både Jørgen Leth og Information satte på dagsorden for nogle år siden? Tja. Hvem ved?

Danske kvinder ammer mindst

Det, vi dog ved med sikkerhed, er, at danske kvinder i forvejen er dem, som ammer mindst i Norden. Kun 48% ammer fuldt til 6 måneder, som Sundhedsstyrelsen ellers anbefaler. Det er meget mindre end i de andre nordiske lande, som vi normalt er så glade for at sammenligne os med.

Jeg frygter, at det negative fokus på amning i det offentlige rum, vil gøre at det tal bliver endnu lavere. For hvis man ikke føler, man kan amme offentligt, så bliver amningen potentielt en social spændetrøje, men gerne vil smide hurtigst muligt.

Min opfordring er derfor til alle ammende kvinder: Bliv endelig ved. Og når du ikke selv ammer længere, så støt dine veninders ret til at gøre det.

Amning er noget af det mest naturlige, lad os nu ikke ødelægge det for de mange kvinder derude, som ønsker at give deres barn den bedste start i livet.

Mange hilsner

Adelaide

 

Mere om amning

Danske kvinder ammer mindst i Norden

http://nyheder.tv2.dk/article.php/id-70683789:tv-ammedebat-raser-i-usa-efter-denne-video.html?rss

This entry was posted in Amning. Bookmark the permalink.
Go Back
  • Bag Milker’s blog

    Hej. Jeg hedder Adelaide, og det er mig, som skriver Milkers blog. På min blog finder du artikler om amning, babyer, familieliv med mere. Selv er jeg gift og har tre dejlige børn. Det er også mig som står bag design, produktion og kundekontakt hos Milker.

  • Seneste indlæg

  • Følg os på Instagram

  • Kategorier

Sign on to get special offers first

We will award you with our ten best tips for nursing moms