Jeg har et par sorte bukser i skabet. Mine veninder kalder dem mirakelbukserne, fordi det ser ud som om jeg har tabt 4-5 kilo, når jeg tager dem på. Behøver jeg at sige, at jeg elsker de bukser. De strammer ind de rigtige steder, og jeg har snart slidt dem op.
Den gode nyhed er, at vi alle sammen kan finde tøj og sko, som snyder os lidt tyndere. Selvfølgelig er det bedste at tabe sig rigtigt, men mens vi venter på den bus, så gør det godt for selvtilliden at klæde sig flatterende. Så langt så godt. Udfordringen er bare, at når du ammer, kan det være en særligt svært at finde frem til det tøj.
Jeg har samlet nogle råd, som jeg håber, du kan bruge:
1. På med hælene
Det behøver ikke være verdens højeste hæle, men selv et par centimeter kan gøre dine ben længere, og det slanker. Kilehælen er en god og trendy løsning, fordi den er behagelig at have på, selv med lidt højde. Flere mærker, fx Ecco og Geox, designer også deres sko med stødabsorbering, så man (næsten) ikke mærker, man har fået hæl på. Nedenfor er et par sandaler fra engelske Next til omkring 300 DKK.
2. Invester i det rigtige undertøj
Inden for de sidste par år er der sket utroligt meget med det såkaldte SHAPE-undertøj. Man kan nu få noget, som ser både pænt ud og som er til at holde ud at have på. Men, men….det er dyrt. Alligevel er det pengene værd, synes jeg. Det strammer sgu ind, så man ikke buler ud de forkerte steder. Jeg kan godt lide det fra Triumph, men det er selvfølgelig en smagssag.
3. Pas på med uheldige mønstre
Det kan være, du er vild med et mønster men pas nu på. Bare fordi det er kønt og flot, er det ikke sikkert, at det er flatterende. Vær objektiv, når du kigger dig selv i spejlet. Jeg er selv flere gange faldet for en flot bluse, fordi jeg var vild med farven eller printet og har efterfølgende måtte konkludere, at jeg lignede noget, der var løgn.
4. Flatterende design – yes!
Her er nogle bud på designs, som du kan snyde dig tyndere med.
Her er fx en bluse i årets super trendy blå farve. Den strammer ind lige under brystet, hvor du er smallest. Den er flot alene eller under en jakke eller en cardigan… og så er den på tilbud.
The LBD. Denne kjole er bare en vinder. Du kan dresse den op og ned, og den er utroligt flatterende. Tag en jakke på, og den får et formelt look. Brug den uden med smykker og hæle og du er klar til fest.
Den her model er god, hvis du har lidt for meget mave. Den skjuler de rigtige steder samtidig med, at den sidder tæt ved hoften. På den måde får du vidde, uden der går ”telt” i den.
5. Stram-ind jeans
Der er heldigvis kommet mange typer på markedet. Fx har H&M nogle gode nogle til omkring 400 DKK. De kan virkelig også skrabe nogle kilo af, særligt hvis du vælger en mørk variant. Husk, at de skal sidde til, jeg fik selv købt et par, som hurtigt viste sig at være for store.
Mange hilsner
Adelaide