5 tips til hvad man bør spise, når man ammer

Ønsker du at vide hvilken kost, man bør indtage, når man ammer? Her hos Milker.dk har vi samlet nogle tips fra både Nordsjællands Hospital og den prisvindende ernæringsekspert Priya Tew, som selv er mor til tre og har ammet alle sine børn, til hvilket mad, der er godt, og hvilket mad man bør holde sig væk fra, når man ammer.

Læs med her for at få 5 gode råd til hvad du, som ammer, bør spise:

1. Følg kostrådene 

Nordsjællands Hospital anbefaler, at ammende kvinder bør spise varieret og sundt. Dette inkluderer at følge de 10 officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen, så man er sikret at få et passende indtag af næringsstoffer.

Fødevarestyrelsens 10 kostråd:

• Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv.
• Spis frugt og mange grøntsager.
• Spis mere fisk.
• Vælg fuldkorn.
• Vælg magert kød og kødpålæg.
• Vælg magre mejeriprodukter.
• Spis mindre mættet fedt.
• Spis mad med mindre salt.
• Spis mindre sukker.
• Drik vand.

2. Madvarer man ikke bør spise

Selvom det 3. kostråd fra Fødevarestyrelsen anbefaler at spise fisk (hvilket man sagtens kan, og bør, når man ammer), skal man være opmærksom på, hvor meget, man spiser, og af hvilke fisk. Fed fisk giver sunde fedtstoffer og er godt for dit helbred og dit barns udvikling. Dog bør man ikke spise for meget af dem, da de ofte indeholder forurenende stoffer. Ernæringsekspert Priya Tew anbefaler derfor at spise omkring 140 gram fed fisk om ugen, når du ammer.

Fiskene tun, rokke, helleflynder, oliefisk, sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre, escolar og sandart bør du undgå at indtage for store mængder af, da disse fisk har et højt kviksølvindhold. Fisk med et lavt kviksølvindhold, som Nordsjællands Hospital anbefaler, er: Torsk, sild, makrel, rødspætte, skrubbe, ørred og hornfisk.

3. Vitaminer og mineraler

Nordsjællands Hospital anbefaler at tage multivitaminpiller, når du ammer, da der er mange vitaminer kroppen har godt af, både for mor og barn.

Ifølge Priya Tew er det især vigtigt at få nok D-vitamin i perioden, hvor du ammer, da dette giver både dig og dit barn sunde knogler. Vi får primært D-vitamin via solen, så hvis det er vinter, eller du bor et sted uden meget sol, kan det være en god ide at tage vitaminpiller med ekstra D-vitamin.

Desuden bør du også sikre dig, at du får kalk nok, for når du ammer, bruger du reserverne. Priya Tew anbefaler derfor at spise fire portioner mejeriprodukter om dagen, eksempelvis ost, yoghurt og mælk. Du kan også vælge ikke-mejeriprodukter såsom bladgrønt, tofu, nødder og sesamfrø. En portion kan eksempelvis være et lille stykke ost (ca. 50 gram) eller en deciliter grøntsager.

Nordsjællands Hospital anbefaler, hvis du ikke spiser mælkeprodukter, at tage et tilskud på 500 mg calcium dagligt gennem hele din ammeperiode.

Hvis du er i tvivl om hvilke vitaminpiller du skal tage, eller hvor mange, kan du altid spørge din læge:-)

4. Formindsk forbruget af alkohol

Det anbefales at ammende kvinder holder sig fra alkohol eller i hvert fald formindsker forbruget. Dette er fordi alkohol udskilles i modermælken, og her bliver koncentrationen omkring det samme niveau som alkoholkoncentrationen i blodet. Et nyfødt barn er mere følsomt over for alkohol end voksne er, dog er der ingen undersøgelser, som viser, at et lille indtag af alkohol i ny og næ har negative effekter på barnet.
Ifølge Priya Tew er det bedst at undgå alkohol, indtil barnet er over tre måneder gammelt. Derefter anbefaler hun, at hvis du vil drikke alkohol, kun at nyde en lille mængde af og til, for eksempel i lille glas vin (125 ml).

5. Ingen slankekur

Både Nordsjællands Hospital og Priya Tew er enige om at slankekur under amning er en dårlig idé. Dette er fordi, man skal sikre sig at få de næringsstoffer, som både du og dit barn har brug for. Fedtet man tager på under graviditeten bruger kroppen til at producere brystmælk, og derfor vil amningen hjælpe dig med at tabe noget af det fedt, som du har taget på.
Ammende kvinder frarådes også at gå på kur, fordi en skrap slankekur kan have en negativ indvirkning på produktionen af modermælk.

Milker

Vi håber, at du fandt disse 5 råd hjælpsomme, hvis, eller når, du skal i gang med at amme.

Nu hvor vi desværre bevæger os tilbage ind i en vanskelig corona-påvirket tid, vil mange af os komme til at befinde os hjemme meget af tiden. Derfor har vi her hos Milker.dk fundet nogle lækre og behagelige styles frem til dig, som er perfekt til amning og at gå rundt i derhjemme (kan ses herunder). Vi ønsker dig en rigtig god amning herfra!

 

Sort hættetrøje i 100% økologisk bomuld med ammefunktion

Sort hættetrøje i 100% økologisk bomuld med ammefunktion

Sorte ventetrusser i blød Økologisk dyrket bambus fibre

Sorte ventetrusser i blød Økologisk dyrket bambus fibre

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Creme sweatpants i 100% økologisk bomuld

Creme sweatpants i 100% økologisk bomuld

81% Merino Uld amme-BH med klikåbning

81% Merino Uld amme-BH med klikåbning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvid t-shirt i 100% økologisk bomuld med ammefunktion

Hvid t-shirt i 100% økologisk bomuld med ammefunktion

Sort langærmet t-shirt i 100% økologisk bomuld med ammefunktion

Sort langærmet t-shirt i 100% økologisk bomuld med ammefunktion

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Article Categories: Ammetøj · Amning · Babytips · Slanketips
Article Tags: · ·
Go Back
  • Bag Milker’s blog

    Hej. Jeg hedder Adelaide, og det er mig, som skriver Milkers blog. På min blog finder du artikler om amning, babyer, familieliv med mere. Selv er jeg gift og har tre dejlige børn. Det er også mig som står bag design, produktion og kundekontakt hos Milker.

  • Seneste indlæg

  • Følg os pÃ¥ Instagram

  • Kategorier

Sign on to get special offers first

We will award you with our ten best tips for nursing moms